Få et estimat på hvad dit projekt skal koste
Min. 50 m2, ellers ring for tilbud.
Prøv vores prisberegner eller se et par eksempler på omfugningsopgaver længere nede på siden her
Skulle det have vækket din interesse, så udfyld kontaktformularen og du vil blive kontaktet hurtigst muligt. Da alle huse er forskellige og der er mange faktorer som kan påvirke prisen, skal vi ud til dig og måle opgaven op inden vi kan give det endelige tilbud.
Hvad koster det at fjerne hårde fuger?
Hvis fugerne er for hårde til at blive fræset ud, skal de i stedet skæres ud med specialværktøj. Dette er en mere tidskrævende og præcisionskrævende proces, da det er vigtigt at undgå skader på murstenene. Prisen for fjernelse af hårde cementfuger afhænger af flere faktorer:
Fugernes hårdhed – Jo hårdere fugerne er, desto længere tid tager arbejdet.
Arealets størrelse – Flere kvadratmeter betyder mere tid og arbejde.
Udsmykninger og detaljer – Murværk med dekorationer eller specialfuger kræver ekstra præcision.
Da hårde fuger kræver ekstra tid og specialudstyr, beregner vi en ekstra timetakst på +450 kr. ekskl. moms ud over standardprisen for udkradsning af fuger.
Hvad koster det at få omfuget sit murværk?
Der er flere ting som påvirker prisen på en omfugning:
Areal – Hvor mange kvadratmeter murværk skal omfuges?
Fugernes – er de gamle fuger bløde så de kan fræses ud, eller er de så hårde, at de skal skæres ud?
Valg af mørtel – Kalkmørtel, hydraulisk kalk eller cementmørtel påvirker både pris og holdbarhed, men typen og styrken skal matche den eksisterende mørtel.
Detaljer og udsmykninger – Facader og gavle med dekorationer kræver ekstra præcision, hvilken betyder flere arbejdstimer.
Stillads – Skal der bruges stillads, og hvor meget stillads skal der bruges for at kunne udføre opgaven
Typisk ligger prisen for en komplet omfugning af murværk mellem 600-1.200 kr. pr. m² ekskl. moms, afhængigt af ovenstående faktorer.
Eksempel 1: Omfugning af muremester villa på to etager fra 1921
Muremestervilla i røde sten på to etager med et grundplan på 80 m² og 160 m2 murværk fra 1911. Huset skal have en facaderenovering og kunden ønsker at få lavet en omfugning af huset. Prisen for dette projekt vil være bestemt ud fra følgende:
Antal m2 murværk – De 80 m2 grundplan giver i dette tilfælde 160 m2 murværk, der skal fuges om.
Udsmykninger – Der er ingen særlige udsmykninger på murværket.
Stillads – Da huset er i to etager, opstiller vi stillads hele vejen rundt for sikker og effektiv adgang til murværket. Derfor skal der bruges 160 m2 facadestillads.
Udfræsning af fuger – De gamle er bløde og kan fjernes ved udfræsning
Fugning – her bruges en kalkmørtel som passer til det huset er opført med.
Rensning af murværket – Vi sørger for rense murværket fra eventuelle mørtelrester og kalkslør efter end omfugning.
Affaldshåndtering – Til sidst bortskaffer vi vores affald og rydder op efter os selv.
Det eneste kunden skal sørge for er, at murværket er tilgængeligt, dvs. ingen beplantning eller forhindringer tæt op ad facaden.
Prisen på omfugning af hus, hvor stillads er inkluderet :
126.000 kr. ekskl. moms
157.500 kr. inkl. moms
Eksempel 2: Omfugning af et ældre etplanshus fra 1924
Omfugning af etplansvilla i røde mursten fra 1924, hvor fugerne er begyndt at smuldre og trænger til en udskiftning. Huset har ingen høje gavle og murværket et 2 meter højt, hvilket betyder at omfugningen kan klares fra jorden og et lille rullestillads. Prisen for dette projekt vil være bestemt ud fra følgende:
Antal m2 murværk – Huset har et grundplan på 160 m2, hvilket i dette tilfælde giver 110 m2 murværk, der skal fuges om.
Udsmykninger – Der er ingen særlige udsmykninger på facaden.
Stillads – Da omfugningen kan klares fra et lille rullestillads, er omkostningerne hertil marginale.
Udfræsning af fuger – De gamle fuger er bløde og kan fræses ud.
Fugning – her bruges en kalkmørtel som passer til det huset er opført med
Rensning af murværket – Vi sørger for rense murværket fra eventuelle mørtelrester og kalkslør efter end omfugning.
Affaldshåndtering – Til sidst bortskaffer vi vores affald og rydder op efter os selv.
Det eneste kunden skal sørge for er, at murværket er tilgængeligt, dvs. ingen beplantning eller forhindringer tæt op ad facaden.
Pris på omfugning af parcelhus med lille rullestillads:
Hvad koster det at leje et stillads til en omfugning?
Når vi giver tilbud på en opgave, er stilladset altid inkluderet i prisen, hvis vi vurdere at et stillads er nødvendigt for at løse opgaven. Vi bruger enten et facadestillads, et mindre rullestillads eller bukkestillads, alt efter opgavens omfang. Ofte er det nødvendigt med et stillads for at kunne opretholde en en sikker og effektiv arbejdsproces.
Faktorer der påvirker prisen
Stilladsets størrelse – Jo flere m2 murværk der kræver stillads, desto højere bliver prisen. Hvis et hus har høj sokkel kræver fx et større stillads, selvom der ikke er flere m2 murværk.
Stilladstypen – et facadestillads er det dyreste, men er ofte nødvendigt når vi skal arbejde oppe i højden.
Lejeperiode – Jo større et projekt, jo længere tid skal stilladset bruges. Dog udgør lejen af stilladset en langt mindre post, end opsætning og nedtagning af stilladset.
Typiske priser for et stillads
Eksempel 1: Omfugning af en typisk muremestervilla i 2 plan og med 150 m2 murværk vil et stillads ofte koste mellem 35.000-45.000 i opsætning, nedtagning, transport, forsikring og moms. Derudover vil der være en udgift til leje af stilladset som ved en 4 ugers omfugning typisk vil koste 5.000-8.000 kroner inkl. moms. Vi forsøger altid at få de bedste priser på stillads til kunden og vores priser er altid inkl. stillads hvis vi finder dette nødvendigt for at vi kan løse opgaven.
Eksempel 2: omfugning af en muremester villa i et plan med 2 høje gavle. Vi har brug for et facadestillads til de 2 høje gavle, men kan nå facaderne fra et lille rullestillads eller bukkestillads. Facadestilladset for de 2 gavle af 45 m2 (90 m2 stillads i alt) vil typisk koste et sted mellem 20.000-30.000 i opsætning, nedtagning, transport, forsikring og moms. Omfugningen tager ca. 3 uger og koster 2.500-4.000 i leje inkl. moms.